Valg af sikkert legetøj

At vælge legetøj som forælder – er det overhovedet noget vi gamle rotter kan finde ud af? Det er lidt som om børn altid ved bedre, når det kommer til hvilket legetøj de skal have. Sådan behøver det ikke at være; følgende overvejelser sikrer at legetøjet ikke kun er underholdende, men også sikkert for dine børn.

Phtalater og BPA
Plastik er et meget stærkt materiale der kan holde længe og vil typisk også være fleksibelt. Men plastiklegetøj, der er beregnet til at blive bidt i eller til at være i kontakt med føde- og drikkevarer, kan indeholde skadelige stoffer som Bisphenol A (BPA) og phthalater. Hvis legetøjet skal kunne bides i kan du vælge legetøj lavet af silikone eller naturlige materialer for at undgå disse stoffer. Kig efter mærkater som “BPA-fri” og “Phthalate-free” – så undgår i skadelige kemikalier. 

Træ og miljøvenlige alternativer
Trælegetøj kan være lavet af billigere træsorter, der kan indeholde skadelige stoffer eller splinter. Investering i legetøj af høj kvalitet lavet af bæredygtige træmaterialer er ikke kun sikrere, men også mere holdbart. Overvej legetøj lavet af genanvendte materialer eller bioplastik. Disse alternativer er ikke kun miljøvenlige, men vil også typisk være fri for skadelige kemikalier. 

CE-mærket
Se efter CE-mærket som markerer, at legetøjet overholder det europæiske legetøjsdirektivs krav til sikkerhed, sundhed og miljø. Til sidst vil vi altid anbefale at kigge efter vandbaserede maling og farver til de kreative sjæle. Disse er ikke kun lettere at vaske af hænderne, men også sikrere for børn at arbejde med. 

Du kan læse mere om legetøjsdirektivet og CE-mærkning her: https://www.sik.dk/privat/goer-det-sikkert/boern/foer-du-koeber/legetoej-skal-vaere-ce-maerket-og-advarselsmaerk